
Indlæser
Vis lignende arrangementer
Tirsdag d. 2. november 2021 kl. 12:30 til 16:00
Lørdag d. 30. oktober 2021 kl. 16:00
Plejeboligerne Østervang,
Godthåbsvej 83,
2000 Frederiksberg
Plejeboligerne Østervang
Godthåbsvej 83
2000 Frederiksberg
Forskning viser, at der er adskillige fordele forbundet med at have motiverede medarbejdere: De leverer fx bedre resultater, har lavere sygefravær og højere fastholdelse. Når vi taler om, at en medarbejder er motiveret, betyder det, at medarbejderen er villig til at investere ekstraordinær energi i at løse sine opgaver. Men motivet for at lægge sig i selen kan være vidt forskelligt – og her bliver skellet mellem forskellige motivationsformer interessant at kende til, når man er offentlig leder.
På denne workshop får du solidt kendskab til de forskellige motivationsformer – og får en række praksisnære bud på, hvordan du konkret kan fremme motivationen hos dine medarbejdere, uanset om de primært besidder den ene, anden eller tredje motivationsform.
Workshoppen forestås af Christian Nyvang Qvick. Christian er cand.scient.pol., tidligere organisationskonsulent i Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse ved Aarhus Universitet og i dag ledelseskonsulent hos konsulentfirmaet LEAD – enter next level. Christian er forfatter til to bøger om visionsledelse og distribueret ledelse og er derudover fast klummeskribent hos Mandag Morgen, hvor han skriver om forskellige perspektiver på ledelse.
Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >