Sammen om stressforebyggelse
Medlemmer af MED-udvalget og arbejdsmiljøgrupperne har vigtige opgaver i forhold til at forebygge og håndtere stress på arbejdspladsen.
Stress skaber store problemer for den enkelte, for arbejdspladsen og i sidste ende for vores evne til at løse kerneopgaven. Det rummer derfor gevinster for alle parter at styrke de forhold på arbejdspladsen, der forebygger stress og fremmer trivsel.
Indsatsen for at nedbringe stress er højt prioriteret og en del af kommunens arbejdsmiljøhandlingsplan. HR har derfor udviklet en særlig temadag om stress, som er et klippekortsmodul til MED-uddannelsen.
Medlemmer af MED-udvalget og arbejdsmiljøgrupperne får på temadagen en fælles forståelse for både stressforebyggelse og stresshåndtering og får dermed en fælles platform for at kunne tilrettelægge en fokuseret indsats på arbejdspladsen. Derfor er det mest optimalt, at I deltager sammen.
På temadagen kommer vi omkring følgende emner:
- Viden om stress
- Hvad er MED-udvalgets og arbejdsmiljøgruppernes opgave?
- Frederiksberg Kommunes retningslinjer for håndtering af arbejdsbetinget stress
- Hvordan laver man en god lokal handlingsplan for håndtering af stress på arbejdspladsen?
- Konkrete redskaber til leder, TR og AMR
Temadagen afholder vi i en vekselvirkning mellem korte oplæg, dialoger i plenum samt konkret arbejde med jeres lokale handlingsplan.
Dagen faciliteres af Marianne Heiberg Rønholt, chefkonsulent og stresscoach og Pier Michel Thorsøe Larsen, arbejdsmiljøkonsulent. Begge ansat i HR i Frederiksberg Kommune.
Det er gratis at deltage, men der er et udeblivelsesgebyr på 1.000,- kr., som faktureres efterfølgende. Afbud skal gives senest 14 dage før den første undervisningsdag.
I tilfælde af sygdom dog senest kl. 08.00 på kursusdagen til mail: maro04@frederiksberg.dk
Information om arrangementet
Dato og tid Onsdag d. 7. oktober 2026 kl. 08:30 til 15:00
Tilmeldingsfrist Fredag d. 2. oktober 2026 kl. 10:00
Sted
Unika - F86
Finsensvej 86
2000 Frederiksberg
Arrangør
HR, Frederiksberg Kommune
Tlf. +45 38212211
kursushr@frederiksberg.dk
Indlæser